Kampagnen
... er udtryk for, at kunst fylder - og udfylder noget - i alle menneskers liv. At kunst gør os til hele mennesker. At kunsten beriger og bevæger vores liv, som den har gjort i årtusinder.
www.vildmedkunst.nu er mødestedet, hvor begejstrede mennesker kan bakke op om det folkelige mandat til kunsten, som danskerne forlængst har givet den - senest ifølge en Megafon-måling i Politiken 31. august 2011, som viste, at flere end to ud af tre danskere mente, at kunsten var en helt nødvendig del af deres liv.
Som startskud på kampagnen fortæller en række af vores mest kendte kunstnere i videoklip, hvorfor kunsten er så vigtig for dem, at de har valgt at bruge deres liv på den.
Men efterhånden vil kampagnen give plads til, at alle kunstens mere ukendte brugere kan hylde kunsten i en fælles gestus, der vil vokse ud af teatrene, koncertsalene, spillestederne, biograferne, museerne, bibliotekerne - ja, den vil stige op overalt fra gader og stræder, kældre og kajer, parcelhuse og penthouselejligheder!
Citater
– Friedrich Wilhelm NietzscheKunst er stort set et ja til tilværelsen
– Poul BorumKunst er for alle; det er bare ikke alle, der ved det
– Edgar DegasKunst er ikke et spørgsmål om, hvad man selv kan se, men hvad man kan få andre til at se
– Arne Herløv PetersenLitteraturen åbner andre verdener og tider og gør det muligt at blive frigiven slave i romerriget, hofdame i Heian-tidens Japan eller kældermenneske i zartidens Rusland. På et museum eller en udstilling kan jeg stoppe op, blive stående og synke ind i et billede – måske Klee eller Cézanne, persiske miniaturer eller Mark Rothkos farveverden. Og musikken kan bære en med ud i et urhav, man ikke var bevidst om før. Billie Holliday, hørt en aften i Hanoi på en café ved søen. Giora Feidmans klezmer-klarinet, vild af glæde og sorg på samme tid. En obo-koncert af Mozart. Phil Ochs’ guitarspil på japansk bambusfløjte. Hvor er kunsten dog en kilde til stadig lykke i livet. Og hvad skulle vi gøre uden den?
– Poul SchlüterDer er ikke noget, der er vigtigere end kunst og kærlighed.
– P HDet er selve kunstens idé, at folk ikke skal ha’, hvad de kan li’.
– Marguerite VibyDet er sjovt at være til. Man sku’ aldrig være andet.
– Karen BlixenSandheden er for skomagere og skræddere. Vorherre, som kender sandheden i forvejen, har derimod en svaghed for maskeraden.
– Dirch PasserMin far han var kusk, min mor var nærmest blond.
– Leif PanduroHvad er komik? Hvordan man laver komik? Jo. Altså. – Det drejer sig om, at A tror, at B er fiskehandler. Resten kommer af sig selv.
– Poul NæsgårdFør i tiden var kunstner noget du blev, fordi du simpelthen ikke kunne lade være, kunstner var de laveste i samfundet. I dag skal alle unge være et eller andet kunstnerisk, og de vil alle samme arbejde med medier. Det er et problem, fordi der vil være så mange, som alligevel ikke har noget at fortælle.
– Villy SørensenDet er muligt, at menneskene ikke bliver bedre af at få det bedre, men det er i hvert fald givet, at de bliver slettere af at forhindre andre i at få det bedre.
– Asger JornEn filosofisk succes ville for mig være det mest pinlige og latterlige, jeg kunne opnå. Det ville være som at give en mand, der elsker kvinder, verdens flotteste voksmannequin med rigtigt hår.
– Per LangeKærligheden, visdommen, skønheden har deres guder, men humoren ingen, måske fordi intet væsen med humor kunne udholde at være gud.
– H. C. ØrstedKunstsansen er evnen til at opfatte det uendelige.
– Johan Wolfgang von GoetheMan burde hver dag høre lidt musik, læse et godt digt, betragte et smukt maleri og – hvis det er muligt – sige et par fornuftige ord.
– George SandKunst er ikke et studie af den positive virkelighed, det er en søgen efter den ideelle sandhed.
– Joseph KosuthKunst er i sig selv filosofi, som er gjort konkret.
– Søren Ulrik ThomsenSandheden har jeg overladt til de unge, selv nøjes jeg med at sige tingene som de er.
– Klaus RifbjergKultur er ikke en sutteklud eller et gibsbind til afstivning af daskende lemmer. Kultur er benzin og ild i røven, en evne til ikke at kunne sidde stille, men hele tiden at flytte sig, at finde takten ikke i det taktfaste, men i den store ubestemmelige rytmik, der er vores fælles vilkår.
